Husets historie

Åstrup Forsamlingshus.
Åstruphegnet 18, Grenaa

Ved et møde i Åstrup skole den 18. marts 1924, blev der nedsat et udvalg til at tage sig af sagen, ang. et forsamlingshus. Udvalget havde følgende medlemmer:

  • Rasmus Kildal, Åstrup
  • Laurs Jensen, Bredstrup
  • Rasmus Møller, Dolmer
  • Marti­nus Vestergaard, Robstrup
  • Knud Vestergaard, Åstrup, med sidstnævnte som for­mand.

Der tegnedes aktier af 20,00 kr.

Af protokollen fremgår det, at det at det var et bredt udsnit af egnens mænd, der meldte sig. Kun en enkelt kvinde.

Der var med­lemmer fra: Åstrup, Bredstrup, Robstrup, Dolmer og Havnevejen i alt 75 medlem­mer.

Der fulgte mange forhandlinger, og enkelt af udvalgsmedlemmerne trak sig tilbage. Det egentlige byggeudvalg kom til at bestå af:

  • Rasmus Kildal
  • Rasmus Møl­ler
  • Holger Brahe
  • Søren Brøgger
  • Knud Vestergaard.

Murer Sigvard Sørensen, Robstrup, tilbød at bygge huset med tilhørende borde og bænke, men ikke maling og støbegods samt lysinstallation, for 7000 kr.

Der var en del forsinkelser, blandt andet drillede mund- og klovesygen voldsomt det­te år.

Huset skulle have været færdigt til november. Men først den 26. april 1925 kunne det afleveres. På grund af mund- og klovesygen, var der først indvielsessam­menkomst den 4. maj 1925.

Grunden til huset skænkede Knud Vestergaard ” og er sat til 200 kr., som regnes til aktier i forhold til andre”.

Det viste sig for øvrigt, da det skulle matrikuleres, at huset var beliggende på jord der tilhørte naboen Jens Bitz, men der blev så byttet lidt jord.

Det var ikke unormalt, at der er opstået tvivl om, hvor skellet gik, i de gamle landsbyer.

Generalforsamling afholdtes nævnte dag, og der vedtoges love for huset. Dis­se love eller vedtægter er opført i forhandlingsbogen, der kun er halvt udskrevet 1978.

Ved det sidste bestyrelsesmøde før indvielsesfesten blev der lagt program for festen, hvor der skulle være kaffebord og en svingom. Her vedtoges det at anskaffe WC spande.

Lejen for huset fastsattes til 20 kr. for en aften. Den lille stue koster 2 kr. om sommeren og 4 kr. om vinteren. En danselærer måtte betale 8 kr. for en aften til kur­sus. Efter snak med lærer Ingvartsen, får børnene huset EN aften.

I lovene var der fastsat en bestemmelse om, at der ikke under nogen form måtte nydes spiritus i forsamlingshuset. Der må heller ikke afholdes offentlig dans.

Til private fester sættes spiritusbestemmelsen dog ud af kraft.  Allerede i 1926 var der forslag fra en aktionær om at ophæve bestemmelsen om spiritus i huset, men forsla­get nedstemmes med 18 stemmer mod 11.

1926 anskaffes ribber til huset, og salen lejes ud til kommunen til gymnastik for skolebørnene. De unge får lov at bruge salen til gymnastik for 2 kr. pr. aften.

1927 foreslår 26 aktionærer, at der må nydes spiritus i huset til gammel­mandsbal og lignende, men dette forkastes, med 20 stemmer mod 16. Dette med spiritus var åbenbart en penibel sag.

1927 lejer en mand fra Bred­strup huset til en privat fest ”under sømmelige former”, han vil servere spiritus!

1930 foreslår både aktionærer og bestyrelse, at aktionærerne må tage en pilsner med, når der spises i huset, men dette forkastes med 12 stemmer mod 8.

1932 tilbyder ungdomsforeningen at spille dilettant for aktionærerne. Det vedtoges.Entreen fastsættes til 75 øre. Flere gange vedtoges det, at opkræve beløb til nedbringelse af gælden, eller 1 kr. pr. aktie om året. Det vakte ikke lutter anerkendelse. Nogle vil afstå aktier ind imellem.

1934 Forsamlingshuset holder generalforsamling sammen med hesteforsik­ringen, og flere gange holdes tombola til fordel for huset, ligesom der også er ande­spil. Disse sidste lader til at have været meget populære.

1940 nedskriver man aktierne til 10 kr., uanset om en interessent har en eller ti aktier. Alle stilles lige med hensyn til ejendomsret og solidarisk ansvar for hu­sets gæld og underskud.

1942 vedtoges det at søge kreditforeningslån i forsamlingshuset, “da kursen nemlig er høj”. Det ses ikke, at man fik et sådant lån.

1943 meddeles ganske kort, at den tyske værnemagt har lejet forsamlingshu­set. Dette omtales ikke senere. Men det ser ud til, at generalforsamlinger afholdes uændret.

Den15. maj 1945 holder Alfred Nielsen, Veggerslev, foredrag om sit ophold i tyske fangelejre – ved en befrielsesfestlighed i forsamlingshuset.

1969-70 foretages et større nybyggeri ved forsamlingshuset med toiletter og rum til brændsel m. m. Der lånes 14.000 kr. i Andelsbanken.

1973 vedtages det at indlægge centralvarme i huset. Der indkommer 3.200 kr., til formålet ved en beboerindsamling. Åstrup Idrætsforenings husleje forhøjes til 10.000 kr., og der fastsættes et ordensreglement for huset.

1978 diskuteres en tilbygning til forsamlingshuset med toiletter, baderum, omklædningsrum og klublokaler for idrætsforeningen. Der forhandles med byrådet, og forsamlingshuset “fik faktisk forhåndstilsagn om et tilskud på 200.000 kr.”

Videre om dette må ses i ny forhandlingsbog. Disse oplysninger er alle fra den ældste forhandlingsbog.